Arganolie – Marokkos guld
Kender du argan olien? Du har sikkert set, at der findes en masse kosmetik produkter, hvor der er tilsat arganolie. Men ved du hvorfor, at denne olie er et hit i kosmetikindustrien? Og ved du hvorfor, at den rene argan olie er et vidundermiddel for mange mennesker? Hvis ikke, så finder du en masse information om den gyldne olie, som også kaldes for Marokkos gyldne guld. Og det er ikke uden grund!
Hvad er argan olie? Ægte ren arganolie?
Argan olien er en dyr og eksklusiv olie, hvilket især skyldes, at træet, hvorfra frugten med de oliegivende kerner stammer, er truet. Det står faktisk så skidt til, at argan træet er på UNESCOs liste over træsorter, som ikke må fældes eller bruges af lokalbefolkningen, eller af andre for den sags skyld. Det er nemlig fredet, da det ellers risikerer at blive udryddet. Træerne vokser vildt i Marokkos ørken, især i det tørre sydvestlige Marokko omkring Agadir mm.
Argania Spinosa kaldes træsorten, og den vokser meget langsomt. Det kan derimod blive op til 2-300 år gammelt, og det er en meget unik træsort. Faktisk findes argan træet også i Mexico, men træerne i Mexico er uden frugter, og dermed kan der ikke udvides olie fra kernerne, ligesom der kan fra træerne i Marokko. Så selvom det er samme træsort, så har udviklingen siden kontinenterne blev skilt gjort, at de har udviklet sig i to forskellige retninger. Over flere omgange har man forsøgt at plante træet i andre lande, f.eks Israel, men uden den store succes.
I Marokko har regeringen ligeledes igang sat et projekt, hvor der udplantes en masse argan træer, så træet ikke bliver udryddet. Dette sker både vildt, men også i plantager og på private arealer. Et projekt som der tages meget alvorligt, og hvor flere organisationer hjælper til. Olien fra argan træet er et vidundermiddel, da den har en masse gode egenskaber, som gavner den menneskelige krop. Den har en positiv indvirkning på blandt andet huden, håret, neglene, sår og rifter, skæl, psoriasis, tør hud mm.
Men olien er desværre også forfulgt af en masse rygter og myter, som især er opstået online. Det er typisk nogle personer, som har benyttet den, hvorefter der er sket noget positivt, og de mener derfor, at der er sket et mirakler pga olien. Men sådan forholder det sig langt fra altid, desværre. I dette indlæg prøver vi at aflive nogle af de myter, hvor der ikke er kliniske forsøg og dokumentation for den påståede virkning. Der vil være en dokumenteret forklaring, så du ved hvorfor rygtet/påstanden/myten ikke er sand.
Køb ren økologisk argan olie her
Info omkring argan olie – Arganolie Wiki
Inden vi begynder at aflive myter, så er det nok en god ide, at vi får alle fakta på plads omkring argan olien. Derfor gennemgår vi herunder argan oliens egenskaber mm, så du har et indblik i, hvad olien er, og hvad den kan benyttes til.
Argan olie fakta og faq
- Oliens navn er Argania Spinosa Kernel Oil
- Olien er rig på E og F vitaminer
- Olien har et højt indhold at essentielle fedtsyrer, blandt andet (omega-6)
- Olien indeholder phenoler og karotener
- Olien indeholder over 70% oliesyre og linolsyre
- Olien indeholder antioxidanter
Ren argan olie består af:
- 42,8% Oliesyre (omega-9 fedtsyre)
- 36,8% Alfalinolensyre (omega-3 fedtsyre)
- 12,0% Palmitinsyre
- 6,0% Stearidonsyre (omega-3 fedtsyre)
- <0,5% Linolsyre (omega-6 fedtsyre)
Tallene kan variere fra olie til olie, da de afhænger af kernernes kvalitet. Derfor er de oplyste satser ca satser.
Forklaring: Oliesyre og alfalinolsyre er umættede fedtsyrer, og over 70% af argan olien består af disse. Det er derfor, at olien er så effektiv til at styrke huden. Oliesyre, en omega-9 fedtsyre, kendetegnes ved at være anti-inflammatorisk (modvirker hævelse, smerte, ømhed, rødme og nedsat bevægelighed), genoprettende (i forlængelse af anti-flammatorisk) og fugtgivende. Alfalinolensyre er en omega-3 fedtsyrer, som genopretter og gør huden elastisk. Palmtinsyre er et fedtstof, som findes i de fleste fedtstoffer. Stearidonsyre er en meget sjældent omega-3 fedtsyre, som genskaber huden samt opstrammer den. Linolfedtsyre er en omega-6 fedtsyre, so indgår i gruppen af essentielle fedtsyrer. Det er linolsyren, som giver argan olien sin helende effekt, samtidig med at den gør at huden bevarer fugtigheden. Kroppen producerer ikke selv linolsyre, og derfor skal den indtages hovedsageligt via kosten, men også via f.eks piller eller argan olie. Argan oliens mange gode egenskaber kan bruges til flere ting. Herunder er listet hovedparten af de ting, som den kan anvendes til.
- Hårpleje – Argan olien er velegnet til håret. Den styrker håret, og forebygger knækkede hårstrå, spaltede hårspidser og svamp/skæl i hårbunden. Olien giver håret en naturlig glans, samtidig med at den giver fylde.
- Hudpleje – Argan olien er velegnet til huden. Det høje indhold af essentielle fedtsyrer og E vitamin gør, at huden kommer i balance, hvorved den bliver stærkere, mere smidig og lettere kan modstå dagligdagens mange udfordringer. Desuden opfrisker og opstrammer olien huden. Læs mere om anti-age i næste afsnit.
- Neglepleje – Argan olien er velegnet til negle og neglebånd. Den giver sunde og friske negle, som er stærke, og derfor ikke knækker så let.
- Til læberne – Argan olien er velegnet til at pleje læberne med. Olien kan med fordel erstatte en traditionel læbepomade, da olien går ind og fugter og plejer læberne hurtigt og effektivt. Tørre læber og sprukne læber er fortid med arganolie.
- Som hårkur eller hårmaske – Arganolie er velegnet som hårkur eller hårmaske, fordi olien kan booste håret, og dermed tilføre håret nyt liv. Olien kan med fordel også blandes i andre hårkure, både købte, men især de hjemmelavede. Læs mere om hårkure og hårmasker her.
- Mod skæl – Argan olien er velegnet mod skæl. Den tilfører den tørre hovedbund fugtighed, og dermed både fjerner og forebygger den skæl. Læs mere i punktet om hudpleje.
- Mod svamp – Argan olien er velegnet mod svamp. Det gælder både svamp i hovedbunden, men også svamp på fødderne eller andre steder på kroppen. Olien er rensende, og den fjerner dermed svampinfektioner samtidig med, at den forebygger dannelsen af nye.
- Mod psoriasis – Argan olien er velegnet mod nogle former for psoriasis. Du bør søge egen læge, før du begynder at benytte argan olie mod psoriasis. Olien tilfører den tørre hud fugtighed, og den lindre dermed udbrud. Læs mere i punktet hudpleje, eller i myten om psoriasis længere nede på siden.
- Mod sår, rifter og betændelse – Argan olien er velegnet mod sår, rifter og betændelse. Ud over at tilfører huden en masse godt, så har olien også en helende effekt. Derfor bør den benyttes mod overflade skader.
- Mod tør hud og eksem – Arganolien er velegnet mod tør hud og eksem, fordi olien har fugtgivende egenskaber, som genopretter hudens naturlige balance, og tilfører fugt til huden.
- I scrubs – Argan olien er velegnet til at blande i hjemmelavet scrubs, da den har den rette konsistens, men også fordi den plejer og renser huden samtidig.
- Mod forbrændinger – Argan olien er velegnet mod forbrændinger. De fleste kender Aloe Vera, men argan oliens egenskaber er meget bedre, og olien er derfor meget mere effektiv end f.eks Aloe Vera planten mod forbrændinger.
- Mod solskoldninger – Argan olie er velegnet mod solskoldninger. Olien er helende, og derfor er den effektiv som aftersun. Læs mere længere nede på siden under myten om solcreme.
- Mod bumser og uren hud – Argan olien er velegnet mod bumser og uren hud. Olien er rensende, hvilket gør at den fjerner de affaldsstoffer, som stopper porrerne til, og som senere bliver til bumser. Det skal dog bemærkes, at ikke alle oplever lige god effekt med olien. Ved nogle hudtyper fjernes bumser og uren hud fuldstændig, mens andre kun oplever en lille lindring.
- Forebyggende mod strækmærker, samt til at gøre allerede eksisterende strækmærker mindre synlige – Argan olien er velegnet mod strækmærker. Strækmærker opstår, fordi huden strækkes hurtigere, end den kan følge med til. Det er typisk gravide kvinder og bodybuildere, som har problemet. Men det kan ramme alle. Argan olien kan ikke fjerne strækmærker, men den kan gøre huden mere elastisk, og dermed mindske risikoen for, at de opstår. Læs mere længere nede på siden under strækmærker.
- Mod myggestik og stik/bid fra andre insekter – Arganolie er yderst effektiv til lindring af kløe og svie efter et myggestik, samt til at få hævelsen og stikket til at forsvinde. Når en myg “stikker”, eller den stikker ikke, den skære eller kradser hul alt efter arten, så spytter den på området, hvor den vil igang med at suge blod. Spyttet indeholder enzymer, som er proteiner, og det er dem, som skaber allergiske reaktioner, kløe og svie. Argan olien går ind og neutraliserer spyttet, hvorefter olien begynder at rense området omkring stikket. Samtidig begynder olien at pleje huden, og dens helings egenskaber gør, at myggestikket heler hurtigere. Under normale omstændigheder vil et myggestik være væk i løbet af et par dage, hvis du blot smøre det med argan olie 1-2 gange dagligt.
- Som makeupfjerner – Arganolie er en effektiv og gode makeupfjerner, fordi de fleste former for makeup opløses af olie. Derfor er der også olie i makeupfjernere. Fordelen ved at anvende arganolie som makeupfjerner er, at du ud over at fjerne din makeup, samtidig plejer huden. Læs mere under punktet hudpleje.
- Som ansigtsvask – Argan olie er velegnet og effektivt som ansigtsvask. Den gamle metode, hvorved ansigtet vaskes og renses i en ren olie, er kommet på mode igen, og her kan du med fordel anvende din arganolie. Fordelen ved arganolie fremfor nogle af de mange andre olier er, at den er bedre på alle punkter. Den er mere dybderensende, den pleje og opfrisker huden under selve vasken. Du kan se i den sidste video herunder, hvordan du vasker ansigtet i ren argan olie.
- Som skægolie – Argan olie er velegnet til pleje af skæg. Skæg er hår, og da olien er yderst virksom til pleje af hår, virker den ligeledes til at pleje skægget. Både kort og langt skæg.
- Mod fodvorter – Argan olie virker effektivt imod vorter og fodvorter. Olien renser og dræber effektivt fodvorter og vorter, hvis disse smøres 2-3 gange dagligt over en periode på 1-4 uger (sejlivet fodvorter kan overleve olien. Disse kræver ofte medicinsk behandling).
- Som pelspleje til dyr – Yes du læste rigtigt. Arganolie kan også anvendes til dyr, hvor hund, kat og hest er de mest oplagte. Olien kan både anvendes til at styrke pelsen, gøre pelsen flottere og stærkere. Den kan også anvendes til skavanker, som mod sår, rifter, tør hud, eksem, knopper mm. Olien er på ingen måde farlig for dit dyr, dog skal du tage dine forbehold, når du anvender den på dyrene, fordi især hunde har en tendens til, at de gerne vil slikke olien af igen. Katte derimod er ikke vilde med fedtet/klistret pels, og du skal derfor være meget omhyggelig med doseringen.
Gode info om argan olie
Da argan olien stammer fra Marokko, så kender du sikkert intet til selve produktionen af olien. Derfor er her en kort gennemgang af processen fra frugt til færdig olie. Selve processen er relativt simpel, hvis man har de rette maskiner og udstyr til rådighed. Ud over processen er der listet et par gode fakta om oliens farve, duft mm.
- Olien presses ud af kernerne, som er inde i argan frugten, der vokser på argantræet. Kernerne er beskyttet af en nød, som holder dem friske og brugbare, også selvom den har ligget på jorden i en periode. Du kan sammenligne opbygningen lidt med en valnød, hvis du vil relaterer til noget, som du kender.
- Olien SKAL presses stille og rolig ved lav temperatur, for at den bliver perfekt
- Olien skal stamme fra første presning, hvis den skal gå under betegnelsen jomfru argan olie
- Olien skal efter presning filtreres, så alle urenheder og evt skadelige rester er fjernet
- Olien har en karakteristisk farve som er gylden gul. Meget lyse versioner eller ikke gyldne versioner vil oftest være enten blandingsprodukter eller muligvis kemisk- og/eller kuldemæssigt behandlede.
- Olien har en karakterristisk duft, der kan afhænge af mange forskellige faktorer blandt andet filtreringen, mandlernes kvalitet, presningsmetoden og alder. Duftfri argan olie er efterbehandlet kemisk, da der ikke findes duftfri argan olie som standard efter presning, uanset presningsmetode. Kosmetisk argan olie har i nogle tilfælde en duft, der ikke falder i alles smag, men den forsvinder hurtigt efter brug. Argan olie til mad brug er presset efter mandlerne er ristet og har en nøddeagtig smag og duft.
- Der findes kosmetisk argan olie, som bruges til hudpleje, hårpleje og kropspleje generelt, og så findes der madolie, som kan spises og bruges til madlavning. Husk altid at tjekke, at du køber den rette olie, da der er meget stor forskel på dem!
Argan olie er et 100% rent naturprodukt, og grundet det høje indhold af E-vitamin har olien typisk en holdbarhed på op til 2-3 år fra presning. Dvs olien er selv-konserverende, hvilket gør konserveringsmidler unødvendige. Olien indeholder heller ikke tilsætningsstoffer eller lignende. Olien har anti-age egenskaber, og derfor kan den anvendes, som en vandfri erstatning for flere typer af cremer som f.eks. rynkecreme eller hudcremer (hudcreme i almindelighed). Dog findes der cremer i den dyre prisklasse, som har en udpræget anti-rynke og anti-age effekt, og disse er ofte mere virksomme end arganolien. Ønsker du en ren olie med samme effekt, som de helt dyre cremer, bør du overveje en ren kaktus serum/kaktus olie fra Marokko. Her er især Barbary Fig Kaktus olien velegnet. Læs mere om kaktus olie her.
Forskellige typer af argan olie
Følgende er eksempler på versioner af argan olie, som der sælges på markedet, som vi kender til. Der er muligvis flere varianter eller variationer af de enkelte olier:
- 1. Den rå ufiltrerede olie, som har bevaret mange af egenskaberne fra mandlen, og derfor er den kraftig, og ikke anvendelig for alle hudtyper. Den kan virke lokalt irriterende på f.eks. følsom hud. Dette produkt bundfælder, hvilket der ikke er noget galt i, det er bare kraftigt. Anbefales ikke til brug på babyer.
- 2. Den delvist rå olie, som er opbevaret indtil bundfældning er sket, og derfor mindre kraftig end den rå argan olie. Men den er ikke anvendelig for alle hudtyper, da denne kan virke lokalt irriterende på f.eks. følsom hud. Dette produkt bundfælder, hvilket der ikke er noget galt i, det er bare kraftigt. Anbefales ikke til brug på babyer.
- 3. Den filtrerede olie, som er klar i konsistensen, og som ikke bundfælder. Den kan anvendes af alle hudtyper og af personer i alle aldre. I denne olie er de kraftige stoffer fra den ufiltrerede olie filtreret fra, og det er denne type olie, som indgår i normerne for argan olie, som er udstedt af myndighederne i Marokko.
- 4. Den filtrerede olie, som er deodoriseret, hvilket betyder at duften er fjernet enten kemisk eller ved en anden deodoriseringsproces. Denne version kan anvendes af alle i alle aldre, men den benyttes primært i den kosmetiske industri, da den er fri for den karakteristiske duft, som argan normalt har. Den sælges også på markedet til slutkunder i begrænset omfang. Der er ikke lavet nogen officielle sammenligninger af denne olie mod den “normale” version, som beskrevet i punkt 3. Kilde Cosmos Co
Kosmetisk argan olie vs spise argan olie
Der findes to typer af argan olie. En til at spise, som f.eks olie over salat, eller som dyppelse til brød mm, og så en kosmetisk argan olie, som benyttes til pleje af håret, huden, neglene samt diverse skavanker. Der er meget stor forskel på de to olier, selvom de fremstilles af den samme kerne fra argan frugten, og selvom selve presningen af kernerne stort set er identisk.
Hele forskellen ligger i forbehandlingen af kernerne. Hvor den kosmetiske argan olie presses af rå og uforarbejdede argan kerner, så presses den spiselige argan olie fra ristede kerner. For ikke at gøre dette afsnit for teknisk og nørdet, så springer vi elegant selve processen over, men selve ristningen gør, at nogle af de stoffer, som fordøjelsessystemet ikke har godt af, de forsvinder eller minimeres så meget, at de ikke medfører problemer.
Ristningen har samme effekt, som ved kaffebønner, som også er meget harsk og uspiselige, når de er rå. Efter ristningen bliver de derimod til brugbare bønner, som kan benyttes til en god kop kaffe. Under ristningen sker der flere processer, og det er disse processer som gør, at der er kæmpe forskel på de to typer af olier. For mange af de stoffer, som huden, håret, neglene og som er helende de forsvinder og erstattes af nogle nye stoffer, som plejer de indre organer. Du kan med fordel både anvende den spiselige olie samtidig med den kosmetiske olie, da du så behandler og plejer kroppen både indvendig og udvendig.
Forarbejdningen af argan olie
Selve argan træerne vokser vildt i det sydvestlige Marokko næsten fra kysten og ind i bjergene, og infrastrukturen oppe i bjergene er nærmest ikke eksisterende. Argan kernerne høstes én gang årligt fra maj til juli afhængig af område, og det er kvinderne, som varetager denne del af arbejdet.
Kernerne er omgivet af frugtkød, og de plukkes fra træerne eller opsamles fra jorden, hvorefter de bringes tilbage til byerne til videre forarbejdning og tørring, hvis ikke de er helt klar. Selve frugtkødet (udtørret) fjernes, så det kun er nødden, der omgiver 1 eller flere kerner, som er tilbage. Frugtkødet anvendes efterfølgende som gødning. Når nødderne er taget ud af frugterne, så lægges de kortvarig til tørre i solen.
Selve knækningen af nødderne sker i de såkaldte kvinde kooperativer eller blandt kvinderne i landsbyen, hvis ikke der er et kooperativ. Kooperativerne er dannet med det formål, at give områdets kvinder en forholdsvis fast indkomst. Faktisk har de mange kooperativer været en stor social succes, hvilket har medført, at flere kvinder eller deres børn er påbegyndt en uddannelse.
Den kosmetiske argan olies store succes, har med andre ord haft en stor social indflydelse på Marokkos fattige befolkning. Det er estimeret, at der idag er beskæftiget over 2 millioner marokkanere i produktionen af den unikke marokkanske argan olie. Det gælder alle involverede lige fra plukningen af frugterne til det færdige produkt, som især eksporteres ud i den store verden. Selvom især kvinde kooperativerne har været en kæmpe succes, så er flere og flere kvinder begyndt at klage over, at de ikke får en stor nok andel af forretningen, men det er der nogle der bliver mere og mere opmærksom på og det vil ændre sig over tid.
Det skal dog siges, at der i de senere år er kommet enkelte maskintyper til, som kan varetage arbejdet for kvinderne i kooperativerne. Selvom maskinerne stadig er i udviklings fasen, så er ingen i tvivl om, at de før eller senere hen kommer til at overtage knækningen. Og hvad skal der så ske med kvinderne i de mange kooperativer? – De kommer til at tage del i den næste del af kommercialiseringen af en af verdens mest unikke olie.
MYTER om argan olie – Vi afliver dem med en forklaring
Nu er det blevet tid til at aflive en masse myter om argan olien, som er opstået på grund af misforståelser, misfortolkninger eller af uforklarlige årsager. Er du klar? 🙂
Berberne og argan olie – Historien om arganolien
Lad os starte med at slå en af de mest sejlivede myter ihjel, nemlig den om berberne og argan oliens historie. For der går mange helt galt i byen, da de skaber en historik, som olien slet ikke har. Du kan rigtig mange steder på nettet læse, at argan olien har været benyttet af berberne i Marokko i århundreder.
Dette er desværre en myte, da den kosmetiske olies effekt først blev opdaget for alvor i starten af det nye årtusinde. Så det er ikke en olie, som har en lang og flot historie. Berberne har dog spist argan frugten samt den spiselige argan olie i århundreder, og den er både sund, nærende og fyldt med en masse vitaminer, mineraler og fedtsyrer, men det er slet ikke på niveau med olien. Spise argan olie og kosmetisk argan olie er to forskellige ting, som har hver deres egenskaber. Derfor er historien om berberne og argan olie en myte, som desværre bliver mere og mere udbredt, jo mere populær olien bliver.
Olien blev som sagt først opdaget i starten af det nye årtusinde, og dermed har den en relativ kort historie. Selvom man idag kender til oliens mange gode egenskaber, så benyttes olien ikke af berberne i særlig stor stil, men de spiser dog stadigvæk frugten, som de har gjort i mange hundrede år. Så denne myte er sikkert opstået på forvekslingen mellem, at berberne spiser frugten, og så oliens mange gode egenskaber. For en god, lang og flot historie i Marokko er også sælgende, og det skaber tillid til produktet. Så det kan også skyldes markedsføringen, at berberne og olien bliver kædet sammen, fordi det ganske enkelt øger salget af olien.
Den spiselige argan olie har været benyttet af Berberne i århundreder, og den har også en masse gode egenskaber, dog ikke ligeså mange, som den kosmetiske olie. Berberne har ligeledes spist argan frugten i århundreder, og den er sund og nærende, men igen den har ikke samme virkning, som den kosmetiske argan olie. Det er meget vigtigt, at du husker at skelne mellem kosmetisk argan olie og spiselig argan olie, da det er to helt forskellige olier. Læs mere om forskellen i afsnittet herover.
Argan olie mod kræft
Man kan desværre flere steder på nettet læse, at argan olie helbreder kræft. Og selvom historierne virker meget autentiske og ægte, så er det en sandhed med modifikationer! Der findes mange former for kræft, og det er derfor meget forkert at foregive, at olien er helbredende på alle typer. Dernæst foreligger der ingen videnskabelig dokumentation på, at argan olie har kureret nogen former for kræft, altså at det var argan olien, som gjorde at kræften forsvandt. At kræftramte personer muligvis kan få det bedre, fordi de spiser argan olie, og plejer kroppen i argan olie, kan muligvis skyldes oliens specielle egenskaber, som har gode indvirkninger på kroppen. Men derfra og så til at påstå, at olien er helbredende, det er desværre meget langt fra sandheden, selvom det kunne være fedt! Derfor kan myten om, at argan olie er helbredende på kræft aflives, indtil der kommer forsøg, som beviser det modsatte. Så du må ikke stole på alt, som du læser på internettet!
Det er dog vær at bemærke, at kliniske forsøg har påvist, at elementer fra argan træet muligvis kan have en positiv indvirkning på prostatakræft. Men der foreligger pt ingen 100% klare beviser, da der forskes i det på livet løs. Forskningen er fokuseret på dele af argan mandlen som ikke er i olien efter presning som indeholder nogle ektra phenoler og dette i en blanding med argan olien har vist sig at have en effekt i kampen for at finde et middel til forebyggelse af prostatakræft.
Argan olie til tatoveringer
Du kan uheldigvis læse flere steder på nettet, at argan olie opfrisker farverne i en tatovering. Selvom mange sikkert ville elske, hvis olien gjorde det, så er det desværre ikke tilfældet. Argan olien påvirker ikke farverne i en tatovering, og den midlertidige genopfriskning der forekommer, vil forekomme med de fleste olier man påføre en tatovering. Men plejer du din hud med argan olie, så er det måske din hud, som bliver pænere og mere frisk, og dermed kan det se ud som om, at din tattoo bliver pænere i farven. Men det er altså din egen hud, som evt ændre sig, og argan olien har derfor ingen indvirkning på en tatovering.
Argan olie til åreforsnævring og forkalkning
Lad os slå fast fra start, at der pt bliver forsket i dette, så det kan godt være, at dette punkt ændre sig med tiden. Men til dags dato foreligger der ingen dokumenterede beviser på, at argan olie har en positiv indvirkning på åre forsnævringer og forkalkninger. Der findes desværre flere hjemmesider og firmaer, som påstår det andet, selvom dokumentationen ikke findes. Begge sygdomme sker under huden, og argan olie har sine positive effekter på overfladen. Men derfor skal det ikke udelukkes, at korrekt pleje med olien kan have en positiv indvirkning. Men det er både forbudt og farligt at rådgive og anvise andre angående dette, hvis det ikke er påbevist ved forsøg og forskning. Derfor bør du også tage afstand fra firmaer, som lover eller anbefaler dette, da de tydeligvis ikke aner, hvad de taler om.
Indtagelse af argan som kosttilskud eller i form af spiseolien har vist sig at have en effekt på for højt blodtryk.
MoroccanOil er argan olie
Mange tror fejlagtigt, at MoroccanOil er ren argan olie, fordi navnet antyder det. Men det er altså ikke tilfældet på nogen måde. Faktisk er MoroccanOil næsten så langt fra ren argan olie, som et produkt kan komme. For produkterne består af kemi tilsat en smule argan olie. I silikoneblandinger er det normalt, at der ikke kan opløse meget mere en 1,5% olie, hvorfor man ikke skal forvente større effekt end som så. Altså maksimalt 1,5 gram argan olie pr. 100 ml MoroccanOil.
Forskellen på ren argan olie og MoroccanOil er simpel. Den rene arganolie trænger ind i håret, hvor det plejer og opbygger hårstråene på en naturlig måde, og samtidig forebygger mod skader. MoroccanOil består af silikone, som ligger sig som en tynd hinde omkring hårstrået, og dermed gør det let at style og sætte. Håret bliver ikke plejet på samme måde, som ved den rene olie, og håret udsættes for silikone i store mængder, hvilket langt fra er sundt i længden. Godt nok indeholder MoroccanOil argan olie, men den lille mængde opvejer langt fra de store mængder af kemi. Dermed ikke sagt, at MoroccanOils produkter er dårlige, for der findes absolut et segment, som foretrækker dem fremfor den rene vare. Produkterne er gode til styling, hvilket kan bevises ved den lange række af priser, som MoroccanOil har scoret i de senere år.
Men det er overpriced produkter, hvis man kigger på ingredienslisten, da det meste er kemiske stoffer. Du skal derfor overveje, om du vil have et kunstigt produkt til styling, eller om du ønsker det natulige og rene produkt til hårpleje. Valget afhænger nok af situationen, samt hvad du bruger produkterne til, og MoroccanOil og ren argan olie kan sagtens kombineres i din daglige pleje/styling. Men husk at tænke på dit hår og din krop inden du smører den dem ind i alt muligt. Men valget er dit, og kun dit 🙂
Arganolie mod hårtab
Der er et sejlivet rygte om, at argan olie virker mod hårtab. Der findes desværre ingen forsøg indtil nu, som har påvist at dette er sandt. Da hårtab kan skyldes mange ting, så er det for bredt at sige, at olien kan modvirke det. Der kan måske være en sandhed om, at den kan sænke hastigheden på naturligt hårtab, men det er endnu ikke dokumenteret. Der er dog flere forsøg igang, så måske bliver dette snart påvist. Olien styrker og plejer hårene, men den påvirker ikke de naturlige cyklus, som en menneskekrop er igennem i løbet af livet. Derfor må du heller ikke stole på denne myte, da det blot er salgs gas.
Argan olie mod rygestop eller rygning
Af en eller anden grund, så er der opstået en myte om, at argan olien er god mod rygning og rygestop. Hvorfra denne myte kommer, det er uvist, men det er løgn og latin. Det er svært at stoppe med at ryge, fordi hjernen er vantil at få sit “fix” i form af nikotin mm flere gange dagligt. Det bliver med andre ord en standard ting, som hjernen skal have, og får den ikke det, så kommer abstinenserne. Derfor er det også absurt at påstå, at et kosmetisk pleje produkt eller en spiselig olie skulle kunne fjerne denne trang. For det har intet med hinanden at gøre, da olien på ingen måde påvirker hjernes behov eller ønsker, og derfor er det sørgeligt, at sådan en myte opstår!
Argan olie fri for parabener
Lad os slå fast med det samme, at der IKKE er parabener i argan olien. Men at sælge olien som parabenfri er på kant med lovgivningen. For der har ALDRIG været parabener i ren argan olie, hvorfor det er underligt, at den så skal slås op som parabenfri. 100% ren jomfru argan olie er naturlig, og derfor er der ikke tilsat parabener, som er et konserveringsmiddel. Hvis en shop eller et firma sælger olien som parabenfri, så er det et udtryk for, at deres viden om olien er mangelfuld, og at de overtræder dansk- og eu lovgivning.
Hvis man skal sammenligne dette salgstrick med andre produkter, så svarer det til, at Stryhns skulle skrive, at deres leverpostej var fri for hestekød, hundekød, kattekød osv, selvom disse kødtyper aldrig har været i leverpostejen. Og så kan du selv regne ud, hvor lang en IKKE-liste alle fødevarer og kosmetikprodukter ville have, da der er mange ting, som ikke er i produkterne! Så myten om parabener i ren argan olie eller mangel på samme, er et salgstrick for at påvirke dig som forbruger. Hvis der var argan olie med parabener, så ville det være fint nok, at der blev gjordt opmærksom på, at den butikken solgte var fri for parabener: Men virkeligheden er desværre modsat, da der aldrig har været parabener i ren argan olie, og der vil heller aldrig komme det, for så er olien ikke længere ren!
Argan olie som lægemiddel
Der findes flere steder på nettet, hvor det antydes, at argan oliens virkninger kan kurere eller mindske forskellige medicinske tilstande, og det antydes nærmest, at argan olie er et lægemiddel. Argan olie er IKKE et lægemiddel, det er et kosmetisk produkt. Det er i øvrigt også tvivlsomt, om argan olie i sin nuværende form kan opnå status som lægemiddel. Indtil videre kan olien på ingen måde kan få denne status. Hvorfor tænker du sikkert, når den har så mange gode egenskaber. For at et produkt kan være et lægemiddel, så skal produktet leveres i en ensartet kvalitet, så man ved, hvad brugerne får HVER gang.
Problemet med naturlige produkter er, at de kan svinge meget i kvaliteten, fordi de er naturlige, og der ikke er nogle tilsætningsstoffer, som kan regulerer naturproduktet. Der er store lokale forskelle på argan kernerne. Det er miljøet og vejret, og hvor træerne gror, som afgør hvordan kernerne bliver. Store eller små, stærke eller milde, med meget eller lidt olie osv. Man kan sammenligne det lidt med jordbær. Et jordbær er ikke bare et jordbær. Smagen, saftigheden, størrelsen og udseendet varierer fra land til land og fra region til region. Det samme gælder for argan kernerne. At argan olien ikke kan registreres som et lægemiddel, det er ingen katastrofe. Olien har stadigvæk sine mange gode egenskaber, og olien bliver hverken dårligere eller bedre af den grund. Men det er forkert at påstå, at kosmetisk argan olie er et lægemiddel, eller at det kan benyttes som lægemiddel.
Hvad betyder økologisk argan olie?
Flere og flere mærker misbruger betegnelsen økologisk argan olie, om olie som ikke lever op til denne betegnelse, og derved vildledes forbrugerne kraftigt. For at en olie kan kaldes for økologisk i den korrekte mening i henhold til EU, USA og Japan, så skal den opfylde nogle standarder, som er reguleret. I EU er det certificerende virksomheder, som f.eks. Eco-Cert, IMC, AB Agriculture og mange flere, der sørger for at implementere procedurerne hos producenterne, og efterfølgende følger op på, om de nu bliver overholdt.
Overholdelse af disse processer er forbrugernes garanti for, at alt fra område opsamling af argan frugter, til knusning af nødderne, til behandling af kernerne og presningsprocessen og meget meget mere foregår under forhold, som lever op til EU´s lovregulerede krav.Der er meget strenge krav til denne mærkning, ligesom der er i almindelighed, når det gælder økologiske produkter. Det skyldes, at mange forbrugere forbinder økologi med sundere og mere naturlige produkter, og det skal olien helst leve op til.Selvom argan træerne vokser vildt, og at de dermed ikke sprøjtes eller på anden måde udsættes for ting, som ikke er naturligt, så er det ikke nok til, at man kan kalde olien for økologisk. For i og med, at træerne vokser vildt, så er der heller ingen, som har et overblik over, hvad træerne evt udsættes for. Det er derfor, at der er lavet de strenge krav til certificeringen.Du skal derfor altid kigge efter en økologisk certificering, når varen hævdes at være dette, det er din garanti for, at olien er økologisk, og at den faktisk må kaldes for økologisk.
Argan olien er verdens dyreste olie
Flere og flere steder skrives det, at argan olien er verdens dyreste olie, hvilket ikke er korrekt. Der er ingen tvivl om, at argan olien er dyr, når man regner liter prisen ud, selv for de billige mærker, men at påstå, at den er verdens dyreste, det er det er ikke længere sandt da f.eks. jojoba olie, grundet høsten og efterspørgslen, er dyrere i indkøb, og Kaktus olien koster også mere, hvilket især skyldes mængderne af frø, som der skal benyttes til produktionen af en liter olie. F.eks Jojoba olien eller Kaktus olie (f.eks Barbary Fig Kaktus olie – Figenkaktus frø olie) har en liter pris, som er meget højere end argan oliens. Især den rene kaktus olie er meget dyr. Derfor er det også forkert at påstå, at argan olien er verdens dyreste, selvom den både er dyr og kostbar.
Argan olie som solcreme
Der skrives desværre flere steder på nettet, at argan olien kan benyttes som solcreme. Godt nok har olien mange egenskaber, men den beskytter dog ikke huden mod solens farlige bestråling, og derfor kan olien ikke benyttes som solcreme. Derfor skal du uanset, om du smører huden ind i argan olie, altid benytte en solcreme med en faktor, som matcher din hud. Kombineret med solcreme giver argan olien en ekstra beskyttelse mod solens ultraviolette stråler. Argan olie gør en stor forskel, når man har været i solen, og især hvis man har opholdt sig i solen ved steder med saltvand, eksempelvis stranden. Saltvand udtørrer som bekendt huden, og derfor er hele kroppen udsat, hvis man har været i bølgerne.
Argan olien har nogle egenskaber i form af et højt indhold af bl.a. vitamin E og antioxidanter, som gør at den beskytter mod frie radikaler. Vitamin E og antioxidanter gør det dog ikke alene, og argan oliens indhold af carotener (med indhold af vitamin A) gør at den hurtigere genopretter en normal tilstand for huden efter f.eks. solskoldning. Sammen med sterolerne i argan olien, som foranlediger ny collagen dannelse, og der findes ikke tilsvarende olie på markedet med så effektive egenskaber til genopretning af hudens elasticitet og fugtighed, når alle indholdsstofferne i den rene naturlige argan olie tages i betragtning. Du kan med fordel kombinere argan olien og en god solcreme (husk korrekt solfaktor), da du dermed opnår den perfekte beskyttelse og pleje samtidig. Efterfølgende behøver du ikke pleje huden med andet end argan olie for at opnå en blød hud med lækker glød.
Hvad er frie radikaler?
For at forså teksten om solcreme, så er det nødvendigt at fortælle, hvad frie radikaler er. Det er meget teoretisk stof, men vi forsøger at gøre det let forståeligt. De frie radikaler kommer f.eks fra ultraviolet solstråler, fra radioaktiv stråling, fra ozonlaget, fra tobaksrøg, fra luftforurening eller bare forurening generelt. Frie radikaler er partikler (atomer eller molekyler), som indeholder en eller flere uparrede elektroner. Normalt samles elektroner i par af to og to, men frie radikaler har en overskydende elektron, som dermed står alene. Derfor forsøger den at “stjæle” en elektron, for at der dannes et par, og der opstår dermed en reaktion. Dette elektron-tyveri kaldes i daglig tale for iltning eller oxidation. For at gøre det meget simpelt, så medfører en iltning eller oxidering af huden, at huden bliver tør, rynket, ældet og mere udsat for sygdomme. Disse ting sker ikke fra dag til dag, men de frie radikaler speeder selve processen op. Ud over at give tør og rynket hud, så er frie radikaler også med til at udvikle kræft i huden og kroppen generelt. De er med andre ord skadelige på huden og kroppen, men vi kan ikke undgå dem, da de er i luften og miljøet omkring os. Til dato er der kun fundet et middel mod frie radikaler, og det er antioxidanter, som argan olien er rig på.
Argan olie fjerner ar og strækmærker
Det fremgår flere og flere steder, at argan olie kan fjerne ar og strækmærker, hvilket ikke er sandt. Argan olien kan mindske synligheden af ar, arvæv og strækmærker, men det sker kun så længe, at områderne behandles med olien. Olien fjerner med andre ord ikke arvævet, men tilfører huden en masse E vitamin og essentielle fedtsyrer, som gør skaderne mindre synligt. Hvis man derimod anvender argan olie på maveskindet, hofterne og på den nedre del af ryggen, f.eks. ved graviditet, så er chancen for at få strækmærker grundet graviditeten betragteligt begrænset. Det er argan oliens specielle sammensætning, der gør, at fornyelsen af hudcellerne ikke mindskes eller reduceres grundet f.eks. frie radikaler. Af samme årsag vil folk der anvender argan olie dagligt i ansigtet også få en glød, som mange vil bemærke, det er revitaliseringens kunst. Den eneste måde hvorpå ar og strækmærker kan fjernes permanent, det er ved kosmetisk kirurgi. Og som ved enhver anden operation, så skal man nøje afveje fordele og ulemper ved indgreb af den karakter. Konklusionen er altså, at argan olie ved jævnligt brug mindsker synligheden af, samt forebygger, ar og strækmærker, men olien kan ikke fjerne disse permanent.
Argan olie mod psoriasis
Du kan flere og flere steder læse, at argan olien kan kurere psoriasis, hvis blot du smøre ramte områder i en periode. Dette er desværre usandt, da der ikke findes nogen helbredende kur mod psoriasis. Rygtet spiller derimod på sygdomsramte menneskers håb, velvidende at rygtet er usandt. Men argan olien kan derimod lindre flere typer af psoriasis, og nogle psoriasis patienter vil ligeledes opleve, at udbrud helt forsvinder, hvis de blot smøre huden med arganolie. Inden du begynder at benytte argan olie mod psoriasis, så anbefales det herfra, at du søger egen læge. På den måde undgår du ubehagelige og uventede situationer, og en faglig uddannet person med indsigt i din sygdom og problemer, kan ligeledes vejlede og rådgive dig. Det er derimod sandt, at argan olie har vist sig at have en lindrende effekt på flere former for psoriasis. Olien lindre udbrud eller fjerner dem helt, der er meget stor forskel på effekten fra person til person og fra psoriasis type til psoriasis type, da den tilfører huden fugtighed og hudens egne vitaminer i form af essentielle fedtsyrer. Fedtsyren især skaber en naturlig fugtbalance i huden, og det er med til at lindre et udbrud. Men psoriasis udbruddet holdes kun nede, så længe det ramte område smøres med argan olie. Stopper du med at smøre, så vil du stille og roligt opleve, at din psoriasis går i udbrud igen i mindre eller større omfang. Tør hud, tør hovedbund og psoriasis kan altså godt lindres med argan olie, men olien kan desværre ikke fjerne hudlidelsen permanent, selvom det ville være et drømme senarie for mange millioner af mennesker verden over.
Arganoliens holdbarhed
Der er desværre flere sider, som oplyser en holdbarhed på arganolien, som er urealistisk. De værste eksempler oplyser en holdbarhed, som er 5-20 år fra presningen! Og det er altså direkte løgn. Argan olien har en holdbarhed på max 2-3 år efter presningen. Derfor oplyser de fleste mærker, at olien har en holdbarhed på 2 år efter presning, fordi så er de på den sikre side. Længden på holdbarheden afhænger meget af opbevaringen, men selvom du opbevarer olien optimalt, så vil den aldrig nogensinde kunne holde i hverken 10 eller 20 år efter presning. Du bør derfor aldrig købe mere ren argan olie, end du kan nå at benytte indenfor 1 år, hvis du vil have et godt råd herfra. Ved at du max køber til et års forbrug af gangen max, så har du en frisk og givtig olie, som er effektiv og god til alle formål, fremfor en ældre olie, som lakker stille og rolig mod ende. Der er ingen tvivl om, at en friskpresset (hermed menes en ny olie, som er få måneder gammel) er mere effektiv og virksom.
Billig argan olie vs dyr arganolie
Hvornår er en argan olie billig eller dyr? Ja det er et spørgsmål, hvor svaret er relativt. Det er nemlig en vurderings sag fra person til person. Men de fleste har ihvertfald den opfattelse, at f.eks John Master er en dyr argan olie, hvorimod mærker, som vores eget Cosmos Co, er et billigere mærke. Nogle tror fejlagtigt, at den dyre argan olie er bedre end en billig arganolie. Prisen på olien har faktisk ingen indflydelse på oliens egenskaber, da det afhænger af kernernes kvalitet. Derfor kan du opleve, at den billig argan olie faktisk er bedre og mere effektiv, end en fra et dyre mærke. Det vigtigste er blot, at du tjekker at olie er ren. Dvs der skal kun være en ingrediens i, og det er Argania Spinosa Kernel Oil. Er der det i flasken, er det en ren argan olie, og den burde have de samme egenskaber, som alle andre rene argan olier. Hvorfor en olie skal du så selv vælge? Rådet herfra er, at du vælger en olie, som du selv synes er god, eller hvor du har tillid til firmaet/producenten bag. Om det så er en billig arganolie, eller om det er et af de dyre mærker, det må du selv afgøre. Det vigtigste er, at du får en olie, som du synes er god, og som du kan bruge i dagligdagen til de ting, som du bruger argan olie til. PS. Pas på nogle af de mange blandingsprodukter, som der er på markedet. På etiketten kan det godt ligne rene olier, men når du læser ingredienslisten, så vil du opdage, at der er mange andre ingredienser i desværre. Dem skal du holde dig fra, hvis du ønsker en ren olie til behandling og pleje af din krop.
Kun certificeret arganolie er ren argan olie
Flere sider på nettet er begyndt at skrive en påstand, som er forkert og løgn. De påstår, at kun certificeret arganolie er ren arganolie. Men det er altså ikke korrekt. Certificering har derimod noget at gøre med, om olien må kaldes økologisk eller ej. Du kan sagtens finde ren arganolie, som ikke er certificeret. Der findes især to firmaer, som primært certificerer arganolie:
- ECOCERT
- USDA
- EU organic (dette mærke er fra EU, og det viser, at minimum 95% af produktet stammer fra økologiske råvarer)
For at kunne få en arganolie certificeret ved ECOCERT eller USDA, skal firmaet, som har indsendt ansøgningen, leve op til nogle strenge krav. Der skal være fuld kontrol over, hvor arganfrugterne/argankernerne kommer fra. Dvs frugter/kerner, som stammer fra træer, som ligger tæt på f.eks appelsinplantager ikke kan godkendes, fordi der er risiko for, at nogle af sprøjtemidlerne fra appelsinplantagen har påvirket argantræerne i nærheden. Derfor kan disse ikke leve op til de strenge krav angående økologiske træer. Selve produktionen af arganolie skal også leve op til nogle strenge krav. Blandt anden er der krav til hygiejnen, til opbevaringen af arganfrugter/argankerner, men også den færdigpressede arganolie. Der er krav til, hvordan olien fragtes rundt mm. ECOCERT og USDA er altså din garanti for, at der er tale om en arganolie, som lever op til kravene om økologi, både når det gælder området, hvorfra argankernerne stammer, men også når det gælder produktionen og opbevaringen af den færdige olie. Et firma kan sagtens overholde ovenstående, men stadigvæk ikke have en certificeret olie, fordi en certificering koster penge, og det er ikke alle firmaer, som ønsker at betale for det. Det kan også være dyrt at få en olie certificeret, hvis f.eks der skal laves en masse forbedringer i produktionslokalerne eller på lageret. Konklusionen er derfor, at certificeret arganolie selvfølgelig er ren, men det kan ikke certificeret olie også være. Du skal bare tjekke ingredienslisten, hvor der kun må stå Argania Spinosa Kernel Oil, hvis olien skal være ren. Står der kun det, er der tale om en ren olie. — Hvis du bliver anbefalet/læser noget af ovenstående, så er rådet, at du tager dine forbehold overfor sider/firmaer, som kommer med sådanne anbefalinger eller råd. For hvis et firma ikke har styr på fakta, så kan det blive meget farligt at forsøge sig med argan olie eller andre produkter for den sags skyld.
Argan olie misfarver lyst eller blondt hår
Der kommer flere og flere kommentarer rundt omkring på nettet og på sociale medier, hvor personer oplever, at arganolien misfarver blond eller lyst hår. Olien skulle eftersigende give gult hår eller give håret et gulligt skær. Men dette er ikke korrekt, da olien ikke indeholder farvestoffer, som kan farve eller misfarve håret. Det er derfor let at afvise, at arganolien skulle kunne give gult eller gulligt hår.
Men det kan ikke afvises, at arganolien går i forbindelse med nogle af de stoffer, som findes i hårfarver eller afblegningsmidler, og derfor kan give farvet eller afbleget hår et gulligt skær. Da der findes mange tusinde forskellige hårfarver og afblegningsprodukter på markedet, som indeholder en masse forskellige stoffer og ingredienser, er det derfor svært at fastslå, hvilke hårfarver eller ingredienser, som evt er et problem. Og der forskes heller ikke i dette pt, hvorfor der næppe kommer et svar i den nærmeste fremtid.
Men ren arganolie kan ikke misfarve en naturlig hårfarve, det er 100% sikkert. Om den kan give farvet hår et gulligt skær, det må pt stå hen i det uvisse, men det er ihvertfald ikke tilfældet med de mest populære hårfarve produkter, som der findes på markedet.
Har du spørgsmål, forslag til myter der skal aflive eller blot en kommentar, så skriv den endelig i feltet herunder. Alle kommentarer vil blive besvaret hurtigst muligt, og du vil få et så præcist og fyldestgørende svar, som muligt 🙂
Siden er ejet og drevet af Cosmos Co Siden har en objektiv og neutral tilgang til arganolien, og det er oliens egenskaber og muligheder som er i fokus. Alle info, fakta og aflivede påstande er selvfølgelig dokumenterbar. Siden opdateres løbende med information, samt med nye myter, som bliver aflivet.
FAKTA og FAQ om argan olie - Sandheder og myter,
Alexandra skriver
Rigtig god og valid gennemgang. Meget nyttig 🙂
Den kaktus olie du omtaler, er det Opuntia Olie?
På forhånd tak for hjælpen
Mvh
Alexandra
Cosmos Co skriver
@Alexandra
Mange tak for for de pæne ord 🙂
Ja det er Opuntia Olie også kaldet Opuntia Ficus – Indica Seed Oil, eller Barbary Fig Kaktus olie, som der bliver omtalt.
Dorthe Svensson skriver
Hejsa 🙂
Jeg har læst, at argan olien kan bruges mod psoriasis. Er det korrekt?
Kærlig hilsen
Dorthe
Cosmos Co skriver
@Dorte Svensson
Det er korrekt, at argan olie har vist sig at have en lindrende effekt på flere typer af psoriasis. Den fjerner kløe og mindsker udbruddet. Nogle oplever at deres psoriasis helt forsvinder.
Det er dog ikke alle typer psoriasis, som kan behandles og plejes med argan olie. Hvis du overvejer at påbegynde at behandle din psoriasis med argan olie, så bør du gøre dette i samråd med din læge.
Pia skriver
Hvilke typer af psoriasis ? Kan du uddybe og evt. dokumentere dette?
Cosmos Co skriver
@Pia
Så vidt det er os bekendt, så findes der 5 typer af psoriasis, hvoraf 4 af dem er de mest udbredte. Der er endnu ikke udført nogle kliniske test, så vidt vi ved, men vort kendskab til, hvad der sker når psoriasis går i udbrud gør, at vi ved, at der er nogle mennesker, (som også har prøvet det) der kan få en lindring samt kraftig reducering af psoriasis udbrudene.
Argan olien har et meget højt indhold af Vitamin E, som er en antioxidant, og argan olien indeholder også andre stoffer, der i de kombinationen som de findes i i argan olien gør, at den har anti inflammatoriske egenskaber, rensene egenskaber og ikke mindst regenererende egenskaber for hudens celler. Det er jo yderst vigtigt i forbindelse med psoriasis, altså at cellefornyelsen ikke bliver blokeret af “døde” celler.
Jævnligt brug af argan olie er derfor med til at lindre psoriasis udbrud betragteligt I MANGE TILFÆLDE – da argan olie aktivt er regenerende for hudens celler. Det skal noteres, at ikke alle oplever de store forskelle. Da argan olie er et naturprodukt, så må det ikke anbefales som medicin, og det må heller ikke sælges som medicin mod psoriasis.
Men lider du eller andre af psoriasis, så anbefales det herfra, at evt pleje og behandling med argan olie sker efter samråd med egen læge. Derved er hele situationen under kontrol.
Hvis du søger på Google kan du finde mange beretninger fra personer med psoriasis, som har oplevet små og store forbedringer efter, at de er begyndt at behandle områderne med argan olie.
Karen skriver
Vidste ikke, at der er forskel på olie til hhv mad og kosmetisk brug….. og har haft god gavn af madolien til netop kosmetisk brug. Vil I anbefale mig at stoppe “madolien i ansigtet”?
Da vi altid hører, at olier skal opbevares i mørke flasker, undrer jeg mig over, at I sælger jeres produkter i lyse flasker. Er der fordi arganolie ikke kan harskne??
Mvh Karen
Cosmos Co skriver
@Karen
Madolien er bedst til mad, og den kosmetiske olie er bedst til kosmetisk brug. Men du kan godt bruge madolien på huden, håret mm, ligesom du sagtens kan spise den kosmetiske olie.
Men madolien er ikke ligeså effektiv og god, som den kosmetiske olie. Det skyldes, at når kernerne ristes, så rister man flere stoffer ud af olien, for at den lettere kan fordøjes. Disse stoffer har en god effekt på huden, håret mm, og de mangler altså i madolien.
Argan olie kan sagtens tåle lys, dog skal den ikke opbevares i direkte sollys, men den kan sagtens stå fremme. Olien har en anden sammensætning end mange andre olier, og derfor bliver den ikke harsk ved lyspåvirkning.
Vi sælger olien i klare flasker, fordi alle dermed kan se, hvad de køber. Der er nemlig en del forvekslinger mellem ren argan olie og blandingsprodukter, og det undgår vi ved, at alle kan se olien og oliens farve.
Sanne skovby skriver
Hvis man bruger argan i hovedbunden er den så til at vaske ud
Vh Sanne
Cosmos Co skriver
@Sanne Skovby
Olien skal ikke vaskes ud, hvis du bruger den i håret eller i hovedbunden. Den bliver absorberet af huden og håret, og det går hurtigt. Fra du smøre/massere det ind til huden har optaget det, går der max 7-10 minutter.
Det er derfor vigtigt, at du kun bruger lidt olie af gangen, da det er lettere at fordele korrekt. Ellers drukner hovedbunden i olie, og det er blot spild af olie og tid. Hellere flere gange med lidt olie, end en masse olie i af en gang.
Læs evt denne guide: http://shop.cosmos-co.eu/argan-olie-til-haret-i-11
Inge Sommer skriver
Ved I, om olien har en effekt mod rosacea i ansigtet. Jeg har det i panden og på kinderne og har tænkt mig at prøve olien. Jeg har prøvet flere produkter fra hudlægen, men uden effekt, så nu har jeg tænkt mig at give det her en chance. Jeg er meget interesseret i andres erfaringer.
Hilsen Inge
Cosmos Co skriver
@Inger Sommer
Vi har desværre ikke nogle kunder, som har meldt tilbage omkring brugen af arganolie mod rosacea. Og der foreligger os bekendt ingen kliniske test.
Men ud fra det, som vi kan læse os til og vor forståelse af tilstanden, så vil arganolie muligvis kunne lindre udbruddet og synligheden en smule. Det skyldes, at såfremt tilstanden fremprovokeres af de frie radikaler (som er en af måderne der kan fremprovokere tilstanden), så er arganolie effektiv i bekæmpelse af dette. Samtidig kan vi forstå, at rosacea kan blive forværret, når det udsættes for sollys, og her er arganolie også god eventuelt i kombination med kaktusolie, da begge er med til at blokere for de ultraviolette stråler fra solen, samtidig med de via det meget store indhold af E-vitamin bekæmper de frie radikaler.
Vi kan således ikke garantere for en virkning, men hvis du vælger at prøve produkterne, så hører vi naturligvis meget gerne fra dig med dine erfaringer. Der skal ikke anvendes meget olie, bare nogle få dråber i området der er angrebet.
Mia skriver
Er det argan olie man kan købe på billig arganolie. Det rigtige? Det har den gyldne farve og dufter nøddeagtigt.
Cosmos Co skriver
@Mia
Ja det er det, og du kan købe ren argan olie mange steder. Du skal bare huske at tjekke, at der kun står Argania Spinosa Kernel Oil som ingrediens.
Du kan finde vores olie på http://shop.cosmos-co.eu, og du kan finde den rene olie i Matas, hos diverse webshops og i flere kosmetikbutikker.
lone bonnez skriver
Hej.
Har læst denne artikel. Det lyder som noget vi skal prøve.. .
Søn på 18 har en del akne. Vi har prøvet forskelligt. Sidste prøvning har været hud behandling med køb af div anbefalede produkter . UDen bedring..
Han drikker ikke spiritus . LEver sundt .
han træner og drikker dog protein pulver men ifølge hud damed har det ikke indflydelse .
VIl disse produkter kunne hjælpe ? OG er det i givet fald en blanding af kaktus argan olie
HØrer gerne fra dig .
SEnder gerne foto af huden .
På forhånd tak .
LOne
Cosmos Co skriver
@Lone
Selvom vi gerne ville love, at olien med sikkerhed ville lindre din søns problemer, så er det desværre ikke noget, som der kan garanteres. For olien er nemlig et naturprodukt uden tilsætningsstoffer, og den er derfor ikke godkendt som medicin eller lignende. Men den har nogle rensende egenskaber, som gør, at mange vil opleve, at den fjerner eller lindre deres udbrud af akne og uren hud.
Hudtype mm spiller nemlig også ind, når det kommer til effekten, men olien er uskadelig, hvilket vil sige, at der ikke sker noget ved at teste den. Der kan dog især ved akne og uren hud være en “indkøringsfase”, fordi huden er meget beskidt, hvor effekten af behandlingen og plejen er minimal, eller hvor der kommer udslag i form af bumser og lignende. Men når de 2-3 ugers indkøringsfase er ovre, så begynder man at kunne se resultatet, og om hvor effektiv den er mod ens hud.
Hvis din søn lider af meget svære former for akne, så anbefaler vi, at du inddrager din læge i plejen, da han har mere indsigt i din søns hudtype mm, og derfor bedre kan rådgive og vejlede jer.
Har du flere spørgsmål, må du endelige skrive her, eller sende os en mail 🙂
tine skriver
Hej jeg køber pt. arganolie fra hjemmesiden billig arganolie.dk
Er der en bestemt arganolie fra en bestemt hjemmeside i kan anbefale?
Det er svært at vide hvilken olie er af højest kvalitet.
Mvh T
Cosmos Co skriver
@Tine
Vi kender mange af de forskellige mærker af arganolier på markedet, men vi er ikke umiddelbart i stand til at fortælle dig, hvilken en af olierne der er af den højeste kvalitet. Det skyldes især, at der kan være forskel på kvaliteten fra produktion til produktion. Det vi dog kan sige er, at dem du køber fra i dag, har ligesom os på http://shop.cosmos-co.eu altid friskpresset olie på lager, og den umildbare forskel på den vi sælger, og den du bruger i dag, er filtreringen af olien efter presning. Vi leverer begge den højst opnålige kvalitet indenfor de lovbefalede normer for produktion af arganolie i Marokko.
Mange af de øvrige olier på markedet er op til 6 måneder gamle, da de lagerføres i EU til engroskunderne. Vores olie er altid friskpresset.
Vi kan kun anbefale, at du prøver et par forskellige mærker af argan olie, da du på den måde, kan finde det mærker, som passer bedst til din hud.
cheyanne skriver
Hej har argan olie noget med nødder at gøre overhovedet, da jeg godt kunne tænke mig at prøve det i ansigtet og jeg er livsfarlige allergisk over for nødder?
Cosmos Co skriver
@cheyanne
Arganfrugten indeholder en nød, som indeholder kernen/mandlen, hvorfra arganolien presses. På vores Facebook side ( https://www.facebook.com/CosmosCo.eu ) kan du under indlægget ARGAN – FRA FRUGT TIL KERNE/MANDEL se selv processen som fra frugt til kerne. Den kan læses her på G+ (https://plus.google.com/101642983233791905710/posts/MT1yBRaeY1K)
Der er meget få tilfælde af allergi, der kan dokumenteres til at stamme fra brugen af arganoile, men en af dem vi har kunnet finde frem til, er en der fik en allergisk reaktion, da hun har allergi overfor trænødder.
Men der findes også en del eksempler på folk med allergi overfor trænødder, som ikke har nogle udfordringer f.eks. kokos – det er altså så individuelt, at vi ikke kan give dig et entydigt svar.
Vi kan derfor kun anbefale, at du snakker med din læge, der kender til din allergi, inden du forsøger dig med argan olie.
Connie skriver
Hej
Jeg synes at have læst at det kan hjælpe med at minimere pigmentforandringer i huden. Jeg har en del plamager i ansigtet pga. graviditet og hvis dette kunne hjælpe, ville det jo være fantastisk, da alt andet jeg har prøvet ikke har haft nogen effekt.
Cosmos Co skriver
@Connie
Der foreligger desværre ikke særlig meget forskning på området, så svaret er baseret på tilbagemeldinger fra andre brugere af olien.
Vi har fra andre af vores kunder hørt, at kaktusolien eller en kombinationen af kaktusolie og argan olie over en periode på 2-3 uger har mindsket synligheden af pigmenternes synlighed, men det er ikke noget vi kan garantere virker for alle, da vi jo ikke alle har samme hudtype. Beklager at vi ikke kan svare dig mere præcist, men det er bedre ikke at give dig falske forhåbninger, så det håber vi du har forståelse for, hvis du skulle vælge at prøve kombinationen af argan- og kaktusolie.
Eva Grand skriver
Jeg har anvendt en argan olie til hudpleje over hele kroppen, men har nu fået eksem på mine keloid-ar. Olien er god og hjælper lidt, men helt fantastisk har den desværre ikke været for mig. Om eksemen er opstået af olien er uvist, da der naturligvis kan være utallige andre faktorer, der spiller ind. Da jeg også er temmelig allergisk overfor nikkel, tænkte jeg at argan måske indeholder nikkel ligesom mange nødder gør, og at det kan være årsagen til den fortsatte tørhed og nu også eksem. Er der nogen undersøgelse om nikkelindholdet?
Cosmos Co skriver
@Eva Grand
Efter at have undersøgt sagen nærmere, kan jeg oplyse, at ingen af de mange testrapporter eller rapporter om olien oplyser det mindste om indhold af nikkel eller spor af nikkel. Faktisk bliver der ikke nævnt det mindste om tungmetaller, og det ville tydeligt have fremgået, hvis disse havde været i enten nødden eller olien.
Men når det er sagt, så kan der stadigvæk sagtens komme nikkel i en olie via de maskiner, som olien presses på. Er maskinerne lavet af de forkerte metaller, er de i en dårlig stand eller bliver de ikke rengjort korrekt, kan dette let medfører, at der overføres stoffer til olien, som ikke forefindes i olien naturligt.
Kender man lidt til Marokko, så ved man også, at det ikke er alle producenter, som vedligeholder deres maskiner korrekt, og det er heller ikke alle producenter, som har den bedste hygiejne.
Af ren og skær nysgerrighed, hvor har du så købt den pågældende olie, og af hvilket mærke er den?
Janni Burslund skriver
Jeg har fået foræret en flaske arganolie til hud og hår. Og det lugter mildest talt af ged. Er det bare helt normalt eller ? (Jeg er ikke helt vild med at bruge det, da der faktisk ikke står noget om hvad det indeholder. Det er fra Tina Munkholm)
Cosmos Co skriver
@Janni Burlund
Arganolie har en meget speciel duft, som er meget olie agtig, hvis du f.eks sammenligner med olivenolie og lignende olier. Men den burde på ingen måde dufte af ged, eller noget der ligner det. Duften burde forsvinde relativt hurtigt, efter den er smut på huden eller i håret.
Hvis det er 100% ren arganolie, skal der kun stå Argania Spinosa Kernel Oil på som ingrediens. Står der andet, er det ikke en ren olie. Jeg kender desværre ikke det pågældende mærke, så jeg kan ikke rigtig hjælpe dig med mere end ovenstående generelle info.
Dog kan du altid selv tilsætte duft til din olie, hvilket du kan læse meget mere om her:
http://shop.cosmos-co.eu/tilfor-din-argan-olie-en-duft-i-19
Anne skriver
Hej.
Kan du forklare hvordan man bruger argan olie til håret, og hvordan man vasker det af. Er der en speciel måde man gøre det på, eller vasker man det bar af med shampoo 🙂
Cosmos Co skriver
@Anne
Olien skal ikke vaskes ud af håret, det skal trænge ind i håret. Det trænger ind i løbet af få minutter, hvis du blot doserer det rigtigt.
Tag et par dråber argan olie i håndfladen, hvorefter du varmer det op imellem dine hænder. Fordel det herefter i håret, og lad det sidde indtil det er trængt ind. Så simpelt er det 🙂
Du kan evt se, hvordan det skal gøres i videoen i linket herunder.
http://www.youtube.com/watch?v=QrjpMDTYPUQ
Bente Rasmussen skriver
Hej
Hvilken olie vil du/i anbefale til prostatakræft ? Og tak for alle de gode oplysninger om argan olie.
Cosmos Co skriver
@Bente Rasmussen
Vores viden om prostatakræft er ikke stor nok, til at vi kan rådgive eller vejlede i behandlingen af den. Men nedenfor er der nogle links med info, som du sikkert kan bruge. Der er omtalt flere forskellige olier, og i flere af artiklerne henvises der desuden til forsøg og tests.
http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=3446/sprog=1/grp=8/menu=14/
http://www.sund-forskning.dk/artikler/fiskeolie-kan-neds%C3%A6tte-v%C3%A6kst-af-kr%C3%A6ft-i-prostata
http://videnskab.dk/kort-nyt/sund-kost-hjaelper-mod-prostatakraeft
http://www.helse.dk/viden/973-peters-opskrift-pa-behandling-af-prostatakraeft
Nadia skriver
Hej, vil bare være sikker. Er jeres ArganOlie 100 % ren arganolie? I fortæller at man skal passe på med det ikke er “falsk” olie og I oplyser hvordan man kan sikre sig. Men på billederne på jeres, vil jeg formode (cosmos) hjemmeside kan man ikke rigtig finde et billede af ingredienserne. Hvorfor ikke?
Cosmos Co skriver
@Nadia
Ja vores olie er 100% ren argan olie uden noget tilsat. Som beskrevet, kan du ved at kigge på ingredienserne se, om en olie er ren, eller om det er et stylingsprodukt.
Vi har ingen billeder af ingredienslisterne, fordi folk generelt er ligeglade med dette, så længe de kan læse ingredienslisten. Det kan du også på vores shop, under alle produkterne 🙂
http://shop.cosmos-co.eu/da/argan-olie-100-ml-p-5
Ingredienser (INCI): Argania Spinosa Kernel Oil
INCI er den internationale betegnelse for en ingrediensliste, og som du kan se, indeholder vores olie kun argan olie og intet andet, med mindre du vælger en af de to olier, hvor der er tilsat duft.
Søren skriver
Jeg synes selv at jeg har fundet et rigtig godt billede af Cosmos-ko. 🙂
http://i.imgur.com/Hppf3DR.jpg
I skal være velkommen til at bruge det på webshoppen.
God dag.
Håber det gav et lille smil på læben. 🙂
Cosmos Co skriver
@Søren
Hahahaha det var en af de bedre 😉
Er det et billed, som du har lavet? For det vil vi da meget gerne anvende 🙂
Dorte skriver
Jeg har nu brugt Argan olie i ansigtet i 2 uger og kan mærke, at min hud føles tør i forhold til tidligere, hvor jeg brugte Biotherms produkter (serum, dag-, nat- og øjencreme). Det undrer mig i grunden også, at man slet ikke får tilført fugt til huden, når man anvender olien. Her får man tilført en masse fedt, men det har jo ikke den samme effekt på en ældre hus som fugt.
Jeg vil blive meget glad for en kommentar omkring dette.
Cosmos Co skriver
@Dorte
Der er desværre nogle, som oplever, at deres hud har behov for mere, end det arganolien indeholder. Det kunne være fedt, andre vitaminer eller mineraler eller lignende. Og det kunne godt lyde som om, at din hud er i underskud af noget.
Rådet herfra må lyde, at du måske skal bruge arganolien sammen med det serum/cremer, som du havde succes med før. Du skal ikke bruge samme mængde serum/cremer, som du gjorde tidligere, men måske nøjes med en gang om dagen eller hver anden dag. Du må prøve dig lidt frem, indtil du finder den rigtige balance mellem serum/cremer og arganolien, hvor din hud bliver renest, smukkest og mest naturlig.
Der findes rigtig mange hudtyper, og vores hud reagerer forskelligt alt efter, hvad vi spiser, drikker og udsætter den for. Derfor er rådene her på siden generelle, og for nogle vil der være nogle undtagelser. Men arganolien er et sundt og naturligt alternativ til de syntetiske produkter, og den virker for stort set alle, hvis man blot får lavet den rigtige kombination med evt andre cremer, serum eller plejeprodukter.
Heidi skriver
Hej. Jeg har nu brugt arganolie i ansigtet i en måned som rens og efterfølgende fugt. Jeg har ingen andre produkter brugt udover en faktor 50 i dagtimerne. Jeg har normalt kun uren hud i menstruationsperioden, men har den sidste måned haft flere voldsommere bumser på hagen, som normalt er hvor mine bumser dukker op. De fleste liggende under huden, og det ser ud til at fortsætte på den måde. Der er der udover stadig en del slags hvide hudorme på hagen. Resten af ansigtet har dog nydt godt af olien.
Kan udrensningsperiorden vare over en måned, eller skal jeg gå ud fra at arganolien ikke fungerer for mig?
Vh Heidi
Cosmos Co skriver
@Heidi
Huden er en meget kompliceret størrelse, fordi der findes mange forskellige hudtyper, men også fordi den påvirkes af det, som vi udsætter den for, samt hvad vi indtager af mad og væske.
Derfor kan det være svært at give dig et 100% præcis svar, men vi prøver alligevel. Bumser opstår, fordi der er affaldstoffer i huden. Den eneste måde, hvorpå huden kan komme af med disse, er ved at presse dem ud i bumserne. Derfor kan det øgede antal bumser skyldes, at din hud endnu er uren, men det kan også skyldes andre tig som f.eks din mad eller væskeindtagelse.
Du bør måske i en periode prøve at undgå at smøre hage i olien, og derefter se hvordan huden udvikler sig. Alternativt kan du også prøve at pleje hagen med andre produkter i en periode, f.eks en fugtighedscreme eller milde renseprodukter. På den måde vil du se, hvordan huden reagerer, og du kan afgøre, hvad der er bedst for dig.
Vi har dog hørt om personer, som har haft udrensningsperioder, som var 2-3 mdr, hvorefter bumserne og urenhederne forsvandt. Om du tilhøre en af disse, er svært at sige, men det kan også være en mulighed.
Sisse skriver
Hej. Et vigtig tip er, IKKE at bruge olien i lyst hår, da den er gul, og vil misfarve.
Cosmos Co skriver
@Sisse
Det er ikke korrekt, at ægte arganolie misfarver håret. Olien er uden farvestoffer og farveegenskaber, hvilket gør at den kan anvendes i alle hårfarver.
Bruger du derimod en blandingsolie, hvor der er silikoner, parfume, farvestoffer mm i, så har du helt ret, men det er en helt anden type produkt, og et blandingsprodukt har heller ikke samme egenskaber.
Charlotte skriver
Kære Alle
Hvordan renser man bedst med arganolie og hvilken dagcreme er bedst at bruge efter hvis man døjer med tør hud der fedter i t-zonen løbet af dagen?
Jeg har også mange hudorme og hormonbumser.
Dbh Charlotte
Cosmos Co skriver
@Charlotte
Du bør læse disse tre guides, som beskriver, hvordan du gør det bedst. Du kan enten bruge en fed creme, eller også kan du anvende vores Sweet Skin argan cream, som også indeholder meget arganolie!
http://shop.cosmos-co.eu/da/sweet-skin-170-g-p-13
Guides
http://shop.cosmos-co.eu/da/argan-olie-mod-akne-bumser-og-uren-hud-i-13
http://shop.cosmos-co.eu/da/argan-olie-til-hudpleje-i-18
http://shop.cosmos-co.eu/da/argan-olie-til-ansigtsvask-og-ansigtsrens-i-23
Inge Jørgensen skriver
Jeg mener at have læst, at arganolie har en god effekt på cellulitis. Er det korrekt?
Mvh
Inge
Cosmos Co skriver
@Inge Jørgensen
Flere online har omtalt, at de har oplevet forbedringer ved at smøre områder ramt af cellulitis, hvilket også giver god mening. Der foreligger dog på nuværende tidspunkt ingen dokumentation på virkningen, men det skader aldrig at prøve det af 🙂
Kasper skriver
Én ting i ikke nævner, er hvordan nødden kommer ud af frugten. Min opfattelse efter have besøgt Marokko er, at mange producenter lad gederne spise frugten, hvorefter stenen kan udskilles fra deres afføring. Problemet er gedernes mavesyre ødelægger nogle af oliens egenskaber.
Er den olie i reklamerer for udvundet fra kerner som har været igennem geders fordøjelsessystem?
Cosmos Co skriver
@Kasper
Det er lidt skræmmende, hvis du har fået den opfattelse af at besøge Marokko. For det er altså ikke korrekt, at det foregår på den måde generelt, og det har det ligeledes aldrig gjort.
Det er dog korrekt, at nogle anvender nødder og kerner, som har været igennem gedernes fordøjelsessystem, men andelen af disse kerner udgør en nærmest ikke eksisterende andel af det arganolie, som der idag bliver presset.
Læs evt dette indlæg for meget mere information om emnet. http://argan-olie.guru/myten-om-arganolie-og-gederne/
Den olie vi selv presser, bliver presset fra kerner, som aldrig har været i nærheden af gedernes maver. Vi opkøber hele frugter, som vi selv tørre, piller, knækker, sorterer, soltørre og til sidst presser. Dette gør vi, fordi det er den bedste måde at sikre god kvalitet, men også fordi det er den mest optimale måde, hvorpå der kan presses olien i den mængde, som der afsættes.
Du kan evt tjekke vores FB side, hvor du ligeledes kan se billeder mm af tørringen af frugter og nødder 🙂
https://www.facebook.com/CosmosCo.eu
Katrine skriver
Tusind tak for dette fantastiske produkt, som jeg både bruger som makeupfjerner, ansigtsrens og ansigtspleje. Vil høre om det beskytter håret på samme måde som en balsam, så man kan bruge det i stedet for en balsam når man har meget tørt hår?
Cosmos Co skriver
@Katrine
Vi er da super glade for, at du kan lide vores olie. Og mange tak for de rosende ord 🙂
Du kan ikke helt sammenligne arganolie og balsam. Olien er super effektiv til hårpleje, hvor den styrker hårstråene, og samtidig styrker håret og giver det glans.
Du kan læse mere om, hvordan du bruger det til håret optimalt i vores guide i linket herunder.
http://shop.cosmos-co.eu/da/argan-olie-til-haret-i-17
Vil du være ekstra god ved dit hår, bør du lave en hårmaske 1 gang om ugen. Den kan blandt andet laves med arganolie, men du kan også anvende en masse andre produkter fra køkkenet. Se de to link herunder, hvor vores guide til en hårmaske er, samt siden hvor der er en masse opskrifter på en god hjemmelavet hårkur.
http://shop.cosmos-co.eu/da/arganolie-som-harkur-eller-harmaske-i-49
http://hjemmelavet-harkur.dk
Thilde Jørgensen skriver
Tak for en meget god gennemgang af olien. Det er meget brugbart, når jeg skal til at anvende den for første gang.
Er der noget jeg skal være ekstra opmærksom på ved pleje af huden?
Cosmos Co skriver
@Thilde Jørgensen
Umildbart er der kun en ting, som du skal være opmærksom på, og det er, at du får fordelt olien i en tyndt lag. Olien er meget drøj i brug, og der skal derfor kun anvendes meget små mængder pr pleje. Hellere pleje huden 2-3 gange dagligt med nogle timers mellemrum, fremfor at drukne huden en gang, hvor huden ikke kan optage alt olien.
Læs evt vores guide og se videoen i linket herunder 🙂
http://shop.cosmos-co.eu/da/argan-olie-til-hudpleje-i-18
Elisabeth Hansen skriver
Jeg har lige set denne gode side på Facebook og jeg vil bare sige mange mange tak for den. Bruger jeres olie hverdag til huden og håret og det virker godt mod min eksem og udslæt. Jeg bestiller snart igen.
Hilsen en glad kunde
Elisabeth Hansen
Fra Aalborg
Cosmos Co skriver
@Elisabeth Hansen
Vi er rigtig glade for at høre, at du anvender vores arganolie, og at du er meget tilfreds med dens egenskaber og virkninger. Det er altid godt at få feedback fra kunderne, det værdsætter vi meget 🙂
Du skal være mere end velkommen til at bestille igen, det vil vi se frem til, og så skal vi nok sørge for, at der er en lille ekstra gave med din næste bestilling 😉
Birgül Apak skriver
Hej
Mit hår er så meget skadet at det ligner som om jeg har fået brændt spidserne af med en lighter. Og er af natur i forvejen kruset så det eneste jeg kan gøre er at sætte det op i knold. Hvordan vil argan olie hjælpe i dette tilfælde?
Vh
Cosmos Co skriver
@Birgül
Nu har du ikke skrevet noget om, hvad der er sket, siden dit hår er blevet meget skadet. Har du farvet det eller lignende?
Bemærk derfor at nedenstående er generelle råd og tips.
Men først og fremmest skal du have tilført en masse vitaminer, essentielle fedtsyrer og mineraler til dit hår, så håret har noget at arbejde med.
1. Brug en hårmaske eller hårkur. Det kan være en købt, men du kan også selv lave dem billigt og effektivt. Tjek http://hjemmelavet-harkur.dk
2. Brug arganolie morgen og aften i dit hår. Husk kun at bruge lidt af gangen, og sørg for at få det fordelt i håret
3. Tjek din shampoo/balsam. Måske bør du anvende en anden, end den du bruger idag.
4. Overvej ler. Det kan både være grønt ler, men det kan også være sæbeleren rasul, som virker effektivt som naturligt alternativ til shampoo. Læs mere om rasul ler på http://rasul.dk
Lige nu gælder det om, at du får plejet håret dagligt og ugentligt, da dit hår er i underskud, og skaderne kan ikke genoprettes, hvis ikke håret har noget at arbejde med. 🙂
Lonnie skriver
Hej.
Jeg har nu en periode oplevet, at min normale Dagcreme pludselig virker klistret i ansigtet. Derfor er Jeg blevet anbefalet, at prøve Jeres argan olie i ansigtet istedet for cremen.
Er det nok kun, at bruge argan olien i ansigtet og får min hud derved den pleje og fugt den skal have, eller skal der også bruges creme.
Har I et godt råd til, hvordan jeg kan pleje min hud så den bliver renset og fugtet optimalt uden, at skulle bruge en masse forskellige produkter.
Hilsen Lonnie😊
Cosmos Co skriver
@Lonnie
Det er svært at sige helt præcis, hvad du skal gøre, når vi ikke kender din hudtype. Derfor er rådene vejledende.
Som udgangspunkt er olien for langt de fleste nok. Enkelte har dog behov for mere fugt og pleje, og derfor kan en creme eller andet med fordel supplere olien. Her er det en god ide at prøve sig lidt frem, så finder du hurtigt ud af, hvad der virker bedst for dig.
Argan olien alene kan bruges til både pleje og rens. Dog kan det være en fordel at supplere plejen med f.eks lermasker, ansigtsmasker, scrubs eller lignende. De fleste af disse kan du købe i færdiglavede produkter, men du kan også selv lave dem.
Jonas skriver
pigen i videoen ser ud til at have en meget ren hud ( hun ser virkelig frisk ud). Er det Argan olies effekt?
Cosmos Co skriver
@Jonas
At argan olie er godt og virksomt, det er der ingen tvivl om, men at tilskrive olien hele æren for hendes flotte hud, det er måske at overdrive lidt. Olien har helt sikkert gjort sin del af det, men kost, motion, livsstil mm spiller også en rolle for huden og hudens udseende. Så det er næppe kun arganolien 🙂
Torben skriver
Hej.
Efter at have læst denne rigtige gode artikel igennem, er jeg nu blevet lidt nysgerrig omkring hvor vidt der findes nogle omstændigheder og/eller andre olier som formindsker eller måske forvrænger de gode effekter ved argan olien?
Med venlig hilsen
Torben
Cosmos Co skriver
@Torben
Det var et meget bredt spørgsmål, og det er desværre umuligt at give et helt præcist svar, da der findes flere omstændigheder, som kan formindske effekterne. Og der findes mange olier, som primært kan “udvande” arganoliens effekt.
Af omstændigheder kan f.eks sygdom, dårlig eller forkert kost, dårlige/forkerte plejeprodukter/kosmetikprodukter, medicin mm.
De fleste andre olier bør ikke blandes med arganolie, fordi olien dermed fortyndes. Figenkaktus frø olie/Barbary Fig kaktus olie kan anvendes sammen med arganolien, fordi den har nogle egenskaber, som er bedre end arganoliens. Men f.eks Jojobaolie bør ikke blandes eller kombineres med arganolien.
Som udgangspunkt kan du altid gå ud fra, at olier, som er mindre virksomme, udvander arganoliens egenskaber. Men selvfølgelig med det forbehold, at nogle olier kan blandes i de rigtige mængder med arganolien, og dermed give en effektiv olie til udvalgte plejer.
Så der er ingen endeligt svar, men dit spørgsmål er også rigtig bredt 🙂
Jeg håber, at svaret kan bruges, ellers skal du være velkommen til at spørge mere specifikt 🙂
Louise skriver
Det her er den bedste side og guide om arganolie på dansk. Mange tak for den og sikke et arbejde at skrive den
Cosmos Co skriver
@Louise
Mange tak, og fedt du kunne bruge den 🙂
Lone skriver
Fandt denne side på Facebook tak. Forstår jeg det rigtig at argan olie og moroccanoil ikke er det samme? Altså de der blå flasker hos Matas og Nicehair som mit barnebarn ønsker sig?
Cosmos Co skriver
@Lone
Ren argan olie kan sammenlignes med olivenolie, det er en ren olie, som er presset ud af kernerne fra argan træet.
MoroccanOil, altså mærket, er et stylings produkt, hvori der er tilsat argan olie. Dvs det er ikke et naturligt produkt, da det primært består af silikoner og andre ingredienser.
Ren argan olie kaldes også for moroccan oil, og såfremt det er et af de mange mærker, som kalder sig moroccan oil, så kan det også være rent argan olie. Men du bør tjekke ingredienslisten, så kan du nemlig altid se, hvad der er i produktet 🙂
susan mathiasen skriver
kan argan oil virkelig bruges til alle disse ting? jeg troede kun at den kunne spises og bruges til håret ligesom olivenolie
Cosmos Co skriver
@Susan Mathiasen
Ja du kan anvende arganolien til alt det, som er listet i vores guide + et par andre ting, som vi lige vil updatere guiden med snart 🙂
rasmus skriver
Jeg fandt denne gode side på google. På jeres anden side http://fjern-fodvorter.dk/ anbefaler i arganolie mod fodvorter og det har virket ret godt for mig indtil nu, har været igang i lidt over en uge. hvorfor står der ikke mere om fodvorter her på siden når det virker?
Cosmos Co skriver
@Rasmus
Det skyldes ene og alene, at vi mangler at opdatere denne guide med et par nye punkter, herunder hvordan arganolie kan anvendes mod fodvorter 🙂
Dejligt at høre, at det virker 🙂
Sara skriver
Hej,
Jeg er lige begyndt at bruge Argan Oil i hovedet efter jeg læste det kunne have en god effekt på uren hud. Jeg er ikke så meget ramt af det, men får en gang i mellem og specielt når jeg får menstruation. Men ville give det en chance. Har været på det siden onsdag, og min hud er slået totalt ud med urenheder. Små røde og hvide urenheder over hele ansigtet – er det en del af udrensningskuren eller skal jeg blive bekymret og stoppe med olien?
Cosmos Co skriver
@Sara
De udslæt du nævner, er helt almindelige i udrensningskuren, og de skyldes at huden er fyldt med urenheder. Selvom det ikke er kønt, skal du fortsætte, da de aftager efter kort tid.
Olien kan reducere de udslag, som du får i forbindelse med menstruation, men den kan ikke fjerne dem helt, da udslaget skyldes hormonerne i kroppen, og derfor ikke skyldes urenheder i selve huden.
Du kan med fordel overveje, om ikke bør prøve en ansigsmaske, enten en hjemmelavet en, en købt en eller f.eks en lermaske af grønt, rødt eller rasul. De vil kunne hjælpe dig og din hud 🙂
Sara skriver
Tak for svar, lige et sidste spørgsmål – hvor længe tager sådan en udrensningskur?
Cosmos Co skriver
@Sara
1-2 uger for de fleste, men det kan tage op til 4 uger, dog aftager udbrud allerede efter de første par uger.
Har du mange udbrud, kan det anbefales, at du f.eks kombinere plejen med ler eller en fed creme 🙂
Irene Pedersen skriver
Jeg har hørt, at man skulle kunne genkende ren argan olie ved at den stivner i køleskab, og hvis den ikke stivner i køleskabet, så er det ikke ren argan olie. Har det noget på sig?
Cosmos Co skriver
@Irene Pedersen
Arganolie stivner ikke i køleskabet, med mindre du stiller den i områder, hvor temperaturen er omkring 0 grader.
Olien bliver en smule mere tyk i konsistensen, hvilket er helt almindelig for mange af de lidt mere specielle vegetabilske olier.
Det er meget lettere at genkende argan olien på, hvor hurtigt den trænger ind i huden. Optager huden olien på få minutter, er der helt sikkert tale om argan olie, såfremt farve, konsistens mm også er korrekt 🙂
Elise skriver
Har læst at arganolie virker antiinflammatorisk og skulle virke godt mod slidgigt og psoriasis. Er dette sandt? Har fundet jeres arganolier på billig-arganolier.dk. Er disse produkter jeres produkter, og kan jeg være sikker på at de er 100% ren arganolie, som jeg kan bruge i maden? Vh Elise
Cosmos Co skriver
@Elise
Det er korrekt, at der er enkelte forsøg, samt mange beretninger, som antyder, at olien skulle kunne hjælpe på slidgigt, det er dog vigtigt at påpege, at der ikke er lavet det store forskning indenfor dette endnu.
Mange med psoriasis, især de mildere former, har stor gavn af olien, det kan selv psoriasis foreningen berette om.
Det er korret at Billig-arganolier.dk forhandler vores olie. Vores olie forhandles ligeledes hos en lang række andre forhandlere, herunder blandt andet Nicehair.dk og Billigvoks.dk, samt selvfølgelig på vores egen webshop.
Du kan være 100% sikker på, at vores olie er ren. Vi presser den selv i Marokko, således vi har styr på hele processen.
Vores olie er den kosmetiske argan olie, som ikke egner sig til at spise. Der findes både en kosmetisk version, som er koldpresset, og en spiselig version, som er presset af ristet argan kerner.
Du skal have fat i den sidste version, hvis du vil indtage olien.
Vores olie kan bruges på huden og i håret, samt til diverse skavanker. En god all around olie.
Læs mere om de to forskellige version på linket her:
https://shop.cosmos-co.eu/da/forskellen-pa-kosmetisk-olie-og-spiselig-olie-kulinarisk-a-26